Står du og skal i gang med at bygge dit eget redskabsskur? Så er det vigtigt at have en plan, og gøre sig nogle overvejelser omkring hvordan projektet skal blive en succes. Det første step man skal foretage sig, er at finde ud af hvad man skal bruge sit redskabsskur til. Skal det bruges til opbevaring af f.eks. haveredskaber? Skal der være plads til havemøbler? Cykler? Et arbejdsbord, hvor man eventuel kan arbejde med sit håndværk, eller noget helt tredje. Uanset hvad du vælger, er der mange fordele ved at bygge sit eget skur, og der er potentielt mange penge at spare.

 

Skab fundamentet til dit skur

Det er faktisk slet ikke så svært at bygge sit eget skur, som man måske skulle tro. Det første sted at starte er at støbe selve fundamentet til dit skur. De ville være smart at eventuelt leje en minigraver og en container. Derefter skal der måles og mærkes op. Når disse ting er på plads, kan det gøres på en halv dag. Det er vigtigt at man er opmærksom på, at der skal graves relativt dybt, så frost ikke kan trænge ind.

 

Bæredygtig jordbund er vejen frem

Det er meget vigtigt at når man støber sit fundament, at det sker på en bæredygtig bund. Det kan dog være en udfordring at finde ud af, hvor jordbunden er bæredygtig. Det er derfor en fordel at bestille en jordbundsprøve, hvis man ikke kender de specifikke jordforhold. Et geoteknisk firma, vil være i stand til at vurdere hvor langt nede man skal grave for at finde den bæredygtige jord. Det kan dog sagtens koste op til 8000kr. Det lyder måske dyrt, men pengene er godt givet ud, da det sikre at man 100% ved at ens bund er sikker at bygge på.

 

Valg af byggematerialer

Et redskabsskur vil formentligt skulle bygges i træ. Man kan skaffe materialerne selv, eller købe et samlesæt. Det er svært at sige hvad der er bedst. En god ide er at tage ud i byggecenter, og tage et kig på deres udvalg af trælast. Taget på skuret skal naturligvis også bygges. Det kan bygges af planker, men hvis man vil have et tæt tag, er det en god ide at vælge tagmaterialer som tagpap eller plastikplader. I forhold til vægge og gulve, kan man med fordel vælge at bruge træplader. Resultatet af dette, vil som regel være en stærk plade som kan modstå det meste.